Redegørelse fra Finanstilsynet

Imbro A/S er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF)

Redegørelse fra Finanstilsynet

Imbro modtog pr. 29. april 2026 en redegørelse fra Finanstilsynet vedr. Imbro – Zero2 Battery Storage 1 P/S og Imbro Zero2 – Battery Storage 1 A/S.

 

Vi har siden efteråret 2025 være i dialog med Finanstilsynet angående de konkrete beregninger til dokumentet Packaged Retail and Insurance-based Investment Products Key Information Document (PRIIP KID).

I det oprindelige PRIIP KID havde vi beregnet et moderat afkast efter en ejertid på 15 år på 5.779.034 kr. ved en investering på 754.852 kr. Det gav en intern rente på 14,54%.

I PRIIP KID havde vi angivet produktets risikoscore til at være 7 ud af 7.

I selve prospektet havde vi anført på forsiden at den interne rente var 14,00%.

Vi havde dermed valgt at runde ned til nærmeste hele tal.

Vores beregninger i PRIIP KID var estimeret ud fra omsætningen pr. år med en varians baseret på de få år vi havde i vores datasæt.

Finanstilsynet påbyder Imbro A/S at beregne resultatscenarier i henhold til fremgangsmåden for kategori 4-PRIIP’er samt tilrette PRIIP KID, så det er retvisende, jf. artikel 6, stk. 1, i Forordning (EU) nr. 1286/2014, jf. Bilag IV, stk. 21-28, i Forordning (EU) nr. 2017/653.

Dette er nu blevet gjort og hovedessensen er, at vi nu tager udgangspunkt i de systemydelser og elpriser der kan observeres i markedet. I og med at system- og elpriser bliver prissat flere gange om dagen, så har vi nu et meget større datasæt at foretage vores beregninger ud fra.

I vores opdaterede PRIIP KID har vi nu et moderat scenarie efter 15 års ejertid på 5.359.081 kr. og en intern rente på 14,0%. I forhold til vores oprindelige PRIIP KID er den interne rente blevet 0,54%-point dårligere men i forhold til prospektet er der ingen ændringer. Reelt set er det moderate scenarie stort set uændret mellem den oprindelige PRIIP KID og den ajourførte. 

Derimod er de fordelagtige og stressscenarierne markant ændret. I den oprindelige PRIIP KID havde vi i år 15 et resultat på 2.294.599 kr. mod nu 216.295 kr. mens det fordelagtige scenarie er steget fra 10.040.720 kr. til 20.615.389 kr.

Det lyder naturligvis som nogle meget store ændringer, men man skal huske på, at der er meget store udsving i både el- og systempriser over tid. Denne meget store statistiske varians i tallene aflejrer sig især i de ”yderste” resultater.

Det til trods, så er risikoscoren faldet fra 7 til 6. Det skyldes at vi har anvendt et større datagrundlag end tidligere. Vi har dog valgt at bibeholde den maksimale risikoscore på 7 for derigennem at illustrerer den gamle sandhed indenfor investeringsverden om, at høj risiko ofte er tæt forbundet med stor gevinst.

Beregninger som er krævet via EU-lovgivning, er kompliceret stof og tager ikke nødvendig stilling til om batterierne reelt set kan bruges til andet, f.eks. som backup til et hospital eller et mindre datacenter.

Derudover anførte Finanstilsynet, at vi skulle anvende det samme minimumsinvesteringsbeløb i PRIIP KID og på vores hjemmeside. Vi havde på vores hjemmeside skrevet at vi anbefalede en investering på minimum 1.583.217 kr. mens vi i PRIIP KID og i prospektet skrev 754.852 kr. Det mindste beløb man kan investere for hos Imbro A/S er 100.000 EUR. Det følger direkte af LBK nr. 1544 af 18/11/2025 § 5 stk. 5, pkt. 2. I og med at dette er lovbestemt, så har vi anvendt dette beløb i prospektet og PRIIP KID. I omregning til danske kroner runder vi altid op, så vi aldrig kommer i karambolage med udsving i kursen mellem danske kroner og Euro. Vi tager naturligvis Finanstilsynets observation til efterretning.

Du kan læse Finanstilsynets påbud her:

KONTAKT

Imbro A/S
Store Torv 7, 1.
8000 Aarhus C
Tlf. 53 53 65 82
E-mail lt@imbro.dk
CVR: 38395793

HOLD DIG OPDATERET

Få automatisk besked når vi udbyder nye projekter.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Se projekterZero2