Enestående markedssituation

Renten:
Renten på realkreditlån er lige nu meget lav. Faktisk er den så lav, at man for første gang i historien kan fastlåse F5-lånet til negativ rente. I praksis betyder det, at man kan låne penge til en ejendom, uden at det koster noget. Kommer du således med kr. 100 i udbetaling, kan du låne 400 kr. til din ejendom uden renter. Samlet set har du nu kr. 500 at købe ejendom for og derved få afkast af. Dog skal der betales bidrag, der typisk er på 0,85 til 1%.

“Renten har aldrig været så lav som den er nu, hvilket giver mulighed for at opnå en yderst favorabel finansiering på sin ejendomsinvestering” Lars Thomsen, direktør og partner.

Nettoafkast på ejendomme:
I øjeblikket er nettoafkastet på ejendommevæsentlig højere end renten på en 10-årig statsobligation. Se graf på næste side. Lige nu ligger renten på en 10-årig statsobligation på 0,5 %, mens startafkastet ligger på mellem 3,75 og 5 % på de mest velbeliggende ejendomme. Derfor er spændet mellem nettostartafkastet på en ejendom, og en 10-årig statsobligation større end 3 %.

Afkast – også på den finansierede del
Det unikke ved en ejendomsinvestering netop nu er, at investoren ikke kun opnår et afkast af den indskudte kapital, men derimod også opnår et afkast på den finansierede del af ejendommen. Når man låner til ca 2% i rente og får 4% i nettoafkast, tjener man 2% ”gratis” af den del af ejendommen, der er finansieret. Dette gør, at det årlige afkast af den investerede kapital på en ganske normal ejendom ligger på mellem 7-12 % uden værdistigninger alt efter beliggenhed og drift.

“Kommende værdistigninger, hvilket ikke er usandsynligt, vil forøge afkastet væsentligt” Carsten Madsen,  statsaut. revisor & partner.